Om Langelinieløbet

Idrætsforeningen tst i Tilst stod i 1982 for første gang som arrangør af et motionscykelløb.
Nu deltager op mod 1.000 på de 5 distancer, herunder ikke mindst de 2 længste ruter.

Nyheder 2017.
tst Langelinieløbet bliver i 2017 en “Forårs-Klassiker” – søndag den 7. maj 2017.
Herunder den “Østjyske Kongeetape” på 135 km og 1.275 hm.
BMW Race Marshalls på de 2 længste ruter.
Startgebyr på 135 og 90 km er  inkl. en lækker kyllinge- og pastaret.

Sidste NYT.
Børn under 13 år deltager gratis ved tilmelding sammen med betalende voksen.
Til alle deltagende børn på 10 km ruten udleveres en gratis sikkerhedsvest.
Endvidere vil de i mål få udleveret et flot diplom og medalje.

 

Fra stopur til chip
Deltagerne blev dengang i mål håndklippet med stopur, mens løbets arrangører nu benytter sig af sidste nye tidtagnings udstyr i form af engangschips.

Fra at være et lokalt arrangement har løbet nu udviklet sig til et af de store motionscykelløb i Østjylland og foreningens største idrætsarrangement.- Vi har dog altid bestræbt os på, at det skal være et motionscykelløb for hele familien, siger løbsarrangør Erik Markussen

I den nuværende udgave af løbet kan der vælges blandt fem distancer. Der er således en 10 km rute for børn og til almindelig familiehygge. Ruten på  30 km henvender sig også til familie- og cykelmotionister. 54 km ruten er for de, der udover en god gang motion, også vil prøve kræfter med mindre stigninger.

Ruten på 90 km byder på fornemmelsen af ”bjergkørsel”, da den sammen med den længste rute fører deltagerne op over Sorring Bakken i 148 meters højde,
117 meter ved Skørring Overskov og i slutningen af ruten over Borum Eshøj med 104 meter.
Den længste rute på 135 km henvender sig til ”hardcore” motionister og må betegnes som “Den Østjyske Kongeetape”.
Udover de allerede nævnte højdepunkter vil deltagerne blive “guidet rundt” i et naturmæssigt og for cykelfreaks fantastisk spændende og udfordrende område i og omkring Gjern Bakker. Her vil der være småbakker, flade og hurtige sving, samt ikke mindst et par lange og ikke for stejle opkørsler, hvor der rigtig kan “trækkes fra” over de samlede 1.275 højde meter.

Cykelløbet arrangeres nu i samarbejde med klubben TST Cykling.
Har du lyst til at træne med andre cykelinteresserede – så læs mere på www.tst-tilst.dk/cykling.
Der trænes holdvis tirsdag – torsdag – søndag.

Depoter.
På løbsdagen vil der være depoter på alle ruter og i mål

T i l m e l d i n g
N y h e d s b r e v
F a c e b o o k